Stambøger
DKK opererer med to typer stambøger:
Basis stambøger
gives til afkom, hvor begge forældre opfylder racens avls-restriktioner.
For tibetansk terrier gælder, at:
forældredyrene skal være undersøgt og fundet frie for arvelige øjensygdomme. Attesten må max. være 12 mdr. gammel
hanhunden skal have normale testikler på normal plads.
Basis Plus stambøger
gives til afkom, hvor begge forældre opfylder racens avlsrestriktioner samt racens avls-anbefalinger.
For tibetansk terrier gælder, at:
begge forældredyr skal, før parring, være præmieret på en DKK anerkendt udstilling med mindst "Very Good", eller eksteriørgodkendt på et eksteriørarrangement
begge forældredyr skal være røntgenfotograferet for HD, hofteledsdysplasi, og resultatet skal være registreret i DKK hundeweb.
Det anbefales at købe/sælge hvalpe med Basis Plus stambøger.
Desuden anbefales det, at forældredyrene er DNA testede inden parring.